Oplægsholder
-
Bo Jensen
Tilmelding pr. telefon tlf.: 97115260
Følg historiker Bo Jensen igennem en fascinerende og tankevækkende foredragsrække, der undersøger racismens tilblivelse og udvikling gennem tiden. Fra den spanske erobring af Aztekerriget over 1700-tallets kolonialisme og 1800-tallets videnskabeliggørelse til nazisternes holocaust og nutidens raceproblematikker i Amerika, vil denne foredragsrække give dig en dybere forståelse af, hvordan race og racemæssige hierarkier har formet vores verden.
I det første foredrag starter vi racismens historie ved at se på den spanske erobring af Aztekerriget, og hvordan denne begivenhed førte til nogle nye racemæssige klassesystemer. Herefter vil vi se nærmere på, hvordan disse tanker og systemer formede europæernes samfund i deres oversøiske kolonier i 1700-tallet. Her vil vi tage udgangspunkt i de danske samfund i Dansk Vestindien og se nærmere på slavereglementerne.
I det andet foredrag kigger vi på 1800-tallets racisme med særlig fokus på de amerikanske slavesamfund i de amerikanske Sydstater, og hvordan racismen blev videnskabeliggjort, og dermed lagde grundlaget for nazisternes holocaust og Jim Crow-lovene i USA.
Det tredje foredrag ser vi nærmere på racismens tragisk højdepunkt: Holocaust. Herefter ser vi nærmere på, hvordan holocaust og de andre historiske ideer om race har påvirket de amerikanske og vestlige samfund i dag. Vi vil også undersøge nutidige eksempler på raceproblematikker, herunder Trumps diskussion om Kamala Harris’ afstamning under det amerikanske præsidentvalg.