+ biecentret +
Kultur- og aktivitetshus centralt beliggende i Hobro
Uanset om du er interesseret i foredrag, sang, kunst, musik, dans, håndværk eller bare ønsker at møde nye mennesker og udvide dit netværk, er Biecentret det ideelle sted at være.
Vores omfattende program tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, arrangementer, ture og projekter, der er skræddersyet til at imødekomme dine interesser og behov
Uanset om du er interesseret i foredrag, sang, kunst, musik, dans, håndværk eller bare ønsker at møde nye mennesker og udvide dit netværk, er Biecentret det ideelle sted at være.
+ Aktiviteter +
Uanset om du er interesseret i kunst, musik, dans, håndværk
eller bare ønsker at møde nye mennesker og udvide dit netværk, er Biecentret det ideelle sted at være.
Vi tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter
Vores omfattende program tilbyder et bredt udvalg af workshops, kurser og arrangementer, der er skræddersyet til at imødekomme dine interesser og behov.
Få dine kreative safter til at flyde i vores kunstværksted, hvor du kan udforske forskellige teknikker og materialer under kyndig vejledning fra vores erfarne kunstnere. Hvis du er mere til musik og dans, kan du deltage i vores livlige musiksessioner eller prøve kræfter med folkedans og lad musikken føre dig på en rejse gennem tid og kultur.
+ Arrangementer +
Se vores kommende arrangementer
+ Set & Sket +
Her kan du læse nogle af de gode historier fra Biecentret
Opdag Ditte, vinderen af årets Frivilligpris ved Biecentret. Tag med på cykelture med tvillingerne Thor og Frank, oplev de glade mænd fra Mariager, bliv en del af det aktive træningsfællesskab i Biecentrets motionsrum, og mød Signe, Helga og Bendt, der bidrager på en enestående måde. Disse inspirerende historier viser, at alder aldrig er en hindring for at gøre en forskel og engagere sig i samfundet. Vær med til at opdage mere om deres bemærkelsesværdige rejser.
Biecentret Mariagerfjord
Når sangen samler mennesker – et varmt ministerbesøg i Biecentret
Der var både glæde, nærvær og bevægende øjeblikke, da statsminister Mette Frederiksen og sundheds- og kirkeminister Ida Auken besøgte Mariagerfjord Demenskor i Biecentret i Hobro. Det blev en eftermiddag, hvor fællessangen byggede bro mellem mennesker, og hvor livet med demens fik både ansigt og stemme.
Der findes øjeblikke, hvor musikken kan noget, som ord alene ikke formår. Hvor en velkendt melodi vækker genkendelse, smilene breder sig, og mennesker mødes i et fællesskab, hvor det ikke handler om, hvad man har glemt, men om alt det, man stadig kan dele.
Sådan en eftermiddag oplevede Mariagerfjord Demenskor, da statsminister Mette Frederiksen og sundheds- og kirkeminister Ida Auken lagde vejen forbi Biecentret i Hobro.
Borgmester Jesper Mikkelsen bød velkommen, inden korleder Maj-Lis Hoffer-Henriksen og pianist Peter Houe Sørensen tog over og førte både korsangere og gæster gennem eftermiddagens musikalske program.
Og der blev sunget med – også af de to ministre.
Fællessangen skabte hurtigt en varm og afslappet stemning. Her var ingen afstand mellem folkevalgte og korsangere. Alle var en del af det samme fællesskab, båret af sange, som mange har kendt gennem et helt liv.
For mennesker med demens kan hverdagen være præget af usikkerhed og tab af færdigheder, men sygdommen fjerner ikke behovet for glæde, samhørighed og meningsfulde oplevelser. Netop dét er Demenskoret et smukt eksempel på.
Her er man ikke først og fremmest et menneske med en diagnose. Her er man korsanger, en del af et fællesskab og et menneske, der stadig har noget at bidrage med.
Korets medlemmer gav tydeligt udtryk for, hvor meget det betyder at have et sted at komme, hvor de kan synge sammen med andre og opleve glæden ved at høre til.
Som et af korets medlemmer tidligere har udtrykt det: »Det er jo ikke, fordi min demenssygdom går væk ved at gå til kor, men det gør mig gladere.« En enkel sætning, der fortæller mere om korets betydning end mange lange forklaringer.
Efter sangen blev der tid til samtaler om livet med demens. Her fortalte deltagerne om både de udfordringer, sygdommen medfører, og de glæder, som fortsat giver hverdagen indhold.
Mette Frederiksen og Ida Auken lyttede opmærksomt til de personlige beretninger og mødte både de demensramte, deres pårørende og de frivillige med respekt og imødekommenhed.
Det var ikke alene deres professionelle tilgang, der gjorde indtryk, men også den menneskelige varme, de viste. Der var tid til øjenkontakt, smil og samtaler, og begge ministre fremstod oprigtigt interesserede i de mennesker, de mødte.
Det gav besøget en særlig kvalitet. For når mennesker, der lever med demens, får mulighed for at fortælle deres historie og oplever, at nogen virkelig lytter, bliver mødet mere end et officielt besøg. Det bliver en anerkendelse af mennesket bag sygdommen.
For koret handler om meget mere end at synge. Det handler også om at blive mødt med et smil, føle sig velkommen og have noget at glæde sig til.
Mariagerfjord Demenskor er et samarbejde mellem Mariagerfjord Kulturskole og Biecentret. Korleder Maj-Lis Hoffer-Henriksen og pianist Peter Houe Sørensen står for den musikalske ledelse, mens engagerede frivillige fra Biecentret og Lungekoret i Hobro er med til at skabe de trygge rammer. Deres indsats er uvurderlig.
Besøget var samtidig en anerkendelse af det arbejde, der uge efter uge udføres af mennesker, som med engagement og omsorg gør en forskel for andre.
Besøget fandt sted i forbindelse med regeringens nye nationale demensplan. Men i Biecentret blev de store sundhedspolitiske spørgsmål omsat til noget helt konkret og menneskeligt.
Da eftermiddagen nærmede sig sin afslutning, blev der sunget ”Glemmer du” – en sang, der fik en særlig betydning netop her. For selv om demens kan gøre det sværere at huske, må vi som medmennesker aldrig glemme dem, der lever med sygdommen.
Vi må ikke glemme deres behov for fællesskab, deres livsglæde eller deres evne til fortsat at give og modtage varme. Det var måske eftermiddagens vigtigste budskab.
For minder kan svinde, men glæden ved at synge sammen kan stadig mærkes. ... See MoreSee Less
1 CommentsComment on Facebook
Det er sundt at synge, og er man lidt trist, og vejret er gråt, så bliver man i bedre humør med sang og musik. - Så har du lyst at være med til at synge sammen med mig i Biecentret, Nordvestvej 4 i Hobro, ja så er du meget velkommen tirsdag den 27.10 kl 13.30-14.30.
Medlemmer gratis, gæster 30 kr, og kaffe og brød kan købes.
- Smør stemmebåndet og kom frisk. ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Den 28.september var det Signe Olsen, som med sin smukke og klangfulde stemme fortolkede stemningsfulde sange og viser.
12. oktober var det den nordjyske trubadur Jens Stage, som med sine lune fortællinger , eminente guitarspil og bløde røst gav os en god musikalsk oplevelse.
Kenneth Dahl, som havde taget turen fra Holstebro havde vi glæden af at lytte til den 18. oktober. Han havde et alsidigt program med sjove fortællinger, og der blev sunget godt med fra den omdelte højskolesangbog.
På mandag, den 26.oktober får vi fornøjelsen af at lytte til den eminente spillemand Peter Wildman, som har en masse god musik til os, og som bl.a er en dygtig fortolker af Kim Larsens numre.
Glæd jer!!! - Kom frisk og nyd musikken, den gode kaffe med brød og det hyggelige samvær i Biecentrets Café. ... See MoreSee Less
1 CommentsComment on Facebook
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Vi havde i et fyldt Biecentret forleden besøg af Andreas Bo og Dennis Flacheberg – Ja, Andreas Bo, komikeren, og nej, ikke for at se standup komik. Andreas Bo sang egne sange, spillede guitar til, og Dennis Flacheberg akkompagnerede og sang harmonier.
Og ind imellem interviewede Flacheberg Andreas Bo, der fortalte om sit liv og viste en side af sig selv, som mange af os nok ikke havde set før.
Det hele blev gjort på en måde så professionel, så inderligt og så hudløst ærligt, og man kunne mærke, at de kunne li’ at være der, de kunne li’ det de gjorde – og ja, hold nu fast – de holdt af forsamlingen! De gav 100, og vi fik en af de bedste oplevelser i Biecentret i år, og tak for det!
Vi er taknemmelige for samarbejdet med Mariagerfjord bibliotekerne, som gør oplevelser som denne mulig.
Det kan ikke siges meget bedre end det en af gæsterne gav udtryk for her:
Helt igennem den mest fantastiske og ubeskrivelige musiske oplevelse ( til dato ) i eftermiddag i Bie center " krydret " med dybe og ærlige fortællinger fra Andreas Bo,s opvækst mm i selskab med Andreas Bo og Dennis Flacheberg .
Gik hjem med en ubeskrivelig varme i hele kroppen - svær at beskrive på anden måde ... See MoreSee Less
5 CommentsComment on Facebook
Biecentrets centerråd tog sidste uge på inspirationstur til Øster Holmgård, og det blev en rigtig god dag. Daglig leder Søtte viste rundt og fortalte om stedets historie, kapacitet og formål.
Man kan som privatperson komme og besøge stedet og købe sig en kop kaffe eller et stykke smørrebrød mm. og det anbefales.
Der findes en god håndmad, og så findes der et fint stykke smørrebrød og så findes der Øster Holmgårdsk smørrebrød - det sidste er så overdådigt, at man lige skal tænke sig om inden man bestiller de sædvanlige tre 🙂
Hermed anbefalet! ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Biecentret deltog i dag i et møde med Oline, Mikkel og Carla fra Ishuset LIVE og Erna, Elisabeth og Helle fra LIVE Musik Hobro.
Det blev et både spændende og konstruktivt møde med søde og kompetente mennesker.
Temaet var et kommende samarbejde i Bies Gaard om events og koncerter. Det skal nok blive godt 🙂 ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Du har måske set udsendelsen med Poul Nyrup og Poul Duedahl, eller måske har du læst bogen, Livø, afvigernes ø. Poul Duedahl er i færd med at holde foredrag for en fyldt café i Biecentret, og det er spændende beretninger og personlige historier, vi får. Det er også grum Danmarkshistorie …
… og bagefter skal vi have noget godt at spise 😊 ... See MoreSee Less
1 CommentsComment on Facebook
Hobro Handel og Biecentret holdt i dag Lyserød Lørdag med bankospil til fordel for "Støt Brysterne". Fuldt hus, godt humør og mange flotte præmier 🙂 ... See MoreSee Less
4 CommentsComment on Facebook
Kom til 𝐋𝐘𝐒𝐄𝐑Ø𝐃 𝐁𝐀𝐍𝐊𝐎 🎀
På lørdag den 3. oktober er det Lyserød Lørdag, og igen i år inviterer Hobro Handel og Biecentret til hyggeligt lyserødt bankospil 💗
🎱 Bankospillet starter kl. 11.00
Byens medlemsbutikker har igen i år været gavmilde og sponsoreret masser af flotte præmier 🎁
en KÆMPE TAK til jer alle🙏🙏
🛍️ Butikkerne holder åbent kl. 10.00–14.00, så kom forbi til en hyggelig dag i Hobro.
☕ Du skal bare møde op – ingen tilmelding og intet medlemskab af Biecentret er nødvendigt.
Biecentrets frivillige sørger for kaffe og bankoopråb, mens byens butikker fylder præmiebordet godt op.
💗 Overskuddet går til Støt Brysterne, Kræftens Bekæmpelses kampagne til fordel for brystkræftsagen.
Kom og spil med – og vær med til at støtte en vigtig sag. 🎀
Del gerne opslaget 🙏❣️
Biecentret Mariagerfjord
LYSERØD LØRDAG m/ lyserød bankospil
Hobro Handel
@topfans
Det sker i Hobro
VisitHimmerland ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Vil du med på et hold
Hensynstagende yoga,
Så har du muligheden nu!
Fredage kl. 9.00 i ugerne 44, 47, 48, 49, 50 i alt 5 uger
For kun 350 kr.
Sted: Biecentret, Nordvestvej 4, Hobro
(Kræver minimum 8 tilmeldte)
Tilmeld dig ved 9711 5260 eller på [email protected]
Hensyntagende yoga er yoga, hvor du sidder på en stol det meste af tiden. Herfra laves blide gode øvelser for især nakke, skuldre og overkrop, samtidig med at vi arbejder med vejrtrækningen og dens plads i kroppen.
Senere vil vi rejse os op og bruge stolen som støtte for vores balance og stræk for ben og ryg.
Hver time afsluttes med en dejlig afspænding, hvor du kan vælge at blive siddende på stolen, eller hvis du vil; finde en måtte og ligge dig på.
Undervisningen varetages af Helle Høgh-Mogensen fra Ønskehusets Yoga, Hobro. Helle er certificeret yoga underviser i både traditionel yoga og i Traume Orienteret Yoga, og har flere års erfaring. ... See MoreSee Less
2 CommentsComment on Facebook
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
SYNG MED JYTTE
Tirsdag, den 29. september kl. 13.30-14.30
Har du lyst til en varm og hyggelig stund med musik, smil og fællesskab? Så kom og vær med, når Jytte Schack spiller op til fællessang i Biecentrets café.
Med sit gode humør skaber Jytte en afslappet og hjertevarm stemning, hvor alle kan synge med – uanset om du synger højt, lavt eller bare nyder at lytte med.
Alle er hjertelig velkomne
Gratis for medlemmer – 30 kr. for ikke-medlemmer
Mulighed for at købe en kop kaffe med brød ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Torsdag aften var Biecentrets sal fyldt med et engageret og spørgelystent publikum i alle aldre. Anledningen var besøg af Jeanette Varberg, museumsinspektør og en af landets fremmeste eksperter, når det gælder vikinger og vikingetiden. Og så er hun en blændende formidler 😊
Jeanette Varberg fortalte om vikinger med fokus på vølven, og det skyldes selvfølgelig Fyrkat borgen, der har fået status som UNESCO verdensarv og den vølvegrav, som også er fundet der.
Foredraget var en del af et større event, som kulminerer lørdag aften med en lysmarch fra Hobro havn til Fyrkat borgen med oplevelser undervejs og en smuk kulmination til sidst.
Foredraget var arrangeret i samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne, BOF Aftenskole om Dagen og Biecentret. ... See MoreSee Less
2 CommentsComment on Facebook
”Viking, ran, ild og sværd”
Spændende foredrag af Jeanette Varberg
Tirsdag den 22. september kl. 16.30
200 kr. inkl. en let anretning
(Dørene åbnes kl. 16.00 i salen)
Vikingetiden er en af de helt centrale perioder i Danmarkshistorien, og den er mere populær og fascinerende end det meste andet historie.
VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden – den tager fat, hvor Fortidens Slagmarker slap, men er i øvrigt sin helt egen fortælling.
Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne i Skandinavien og Europa.
Mens vi normalt sætter vikingetidens århundreder fra midt i 700-tallet til midt i 1000-tallet, udvider Jeanette Varberg perioden, så vi får et spænd på godt 700 års historie. Baseret på arkæologiske fund og historiske kilder formidles et langt stræk fra 300-tallet til begyndelsen af 1100-tallet.
Tilmelding kan ske ved henvendelse i Biecentret tlf.: 97115260,
eller på mail [email protected].
Arrangeret af Bibliotekerne, BOF aftenskole om dagen og Biecentret ... See MoreSee Less
1 CommentsComment on Facebook
I går afholdt vi endnu et udsolgt
BANKO & BAJER arrangement
i Biecentret med gevinster fra
Bies Bryghus
restaurant Bies Bryghus
& Biecentret.
Kom frisk, der sker mange spændende ting i huset frem til nytår 🙂
(Billede med hjælp fra AI) ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Vi havde tidl. Europaminister Marie Bjerre på besøg i Biecentret i dag, og hun gjorde det rigtigt godt for et udsolgt arrangement med spørgelystne deltagere 🙂 ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook