Godt vi blev ældre
Med udgangspunkt i sit begivenhedsrige liv (hvor han nu selv er trådt ind i senior-alderen), leverer Nørbygaard et underholdende foredrag, der byder på både grin og refleksion.
Seniorlivet giver ofte adgang til et væld af følelser som tidligere har ”ligget på lager”. Overgangen fra et arbejdsliv til et liv som pensionist åbner for mange op for en energiomlægning. Nemlig et skifte fra præstation til refleksion.
I seniorlivet gælder det også mere end nogensinde, at uden humor går det slet ikke! En rød tråd igennem hele foredraget er da også, at noget af det mest livgivende i menneskelivet er humor. Evnen til at reflektere over livets ”ups and downs” set fra en humoristisk vinkel, besidder Finn Nørbygaard, og han fortæller åbent og humoristisk om berømmelsens for– og bagsider, om succeserne og fiaskoerne, og mon ikke Stein Bagger og IT Factorys kollaps også får et par ord med på vejen?