Ny Repair Café – Nyt liv til gamle ting

Date

10 02 26

Åbent den anden tirsdag i måneden kl. 13.00 til 16.00 og
Den sidste lørdag i måneden kl. 10.00 til 13.00


Styregruppen bag “De Gæve Mænd” (et samarbejde mellem Biecentret Mariagerfjord og Ældre Sagen Hobro) og bykoordinator Casper Hestbech starter Repair Café op i Gasmuseets lokaler ved Hobro Havnefront.

Formålet med Repair Caféen er både enkelt og vigtigt: At give defekte og udtjente genstande nyt liv – frem for at smide dem ud. Her kan man få hjælp til at reparere alt fra kaffemaskiner og krøllejern til cykler og mindre husholdningsapparater– og meget andet.

Repair Caféen handler dog ikke kun om skruetrækkere og reservedele. Det er også et socialt projekt med fællesskab og vidensdeling i centrum. Derfor lyder der også en klar opfordring fra arrangørerne: Har du hænderne skruet nogenlunde rigtigt på – eller bare lyst til at give en hånd med – så kig forbi. Caféen har brug for frivillige med teknisk snilde og praktisk sans til at holde værkstedet kørende.

Du er velkommen!

Skriv et svar