”Revyens mestre”
Stig Nørregaard tager jer med på en musikalsk rundrejse med en perlerække af viser og monologer. I vil genhøre viser med kunstnere som Osvald Helmuth, Arthur Jensen, Helge Kjærulf Schmidt, “Røde”, Poul Reichhardt, Ebbe Rode og Ib Schønberg. Med høj hat og overskæg trakterer Stig tangenterne og byder ind til fællessang, anekdoter og lidt revy-quiz i det danske vise-univers.
Stig er alene på scenen, men får dog hjælp fra en stumtjener og en rumsterstang!