Oplægsholder
-
Anne ValbjørnForedragsholder, litteraturkonsulent og skribent.
Start: 19. oktober til 23. november
Mandage kl. 9.30 til kl. 11.30 i salen
Pris 6 foredrag for 450 kr.
Kunstnerkolonier
– De kendte og de mere ukendte
Vi skal på tur rundt i nogle af de mest markante og betydningsfulde kunstnersammenslutninger i Danmark og Europa, fra ca. 1850-1950, og finde ud af hvorfor psykoanalytikeren Jung rendte rundt nøgen oppe på Sandhedens bjerg i Schweiz i starten af 1900-tallet? Hvorfor giftede en homoseksuel mand sig med en homoseksuel kvinde i Bloomsbury gruppen? Og hvilke markante bornholmermalere og -forfattere har vi egentlig her i landet?
Det er nogle af de spørgsmål, I vil få besvaret i denne række. Primært i anden halvdel af 1800-tallet og videre frem manifesterede kunstnerkolonierne sig i Danmark og det øvrige Europa, ofte i opposition mod noget, skabende nyt, fritænkning – samt ofte med friluftsmaleri og friluftsliv på programmet. Flere af malerne og forfatterne forlod kulturcentrene i storbyerne, i hovedstadsmiljøerne, og søgte ud i naturen og mod uprøvede motiver. Vi dykker både ned i ord, billeder og livshistorier i nogle af de meget betydningsfulde grupper. Vel mødt.
Prærafaelitterne – et broderskab i Kong Arthurs ånd
Kunstnerne i Sæby
Fynbomalerne og Den jyske bevægelse
Flokken på bjerget – Monte Veritá, Ascona.
Bornholmerkunstnerne
Bloomsbury-gruppen
Du kan tilmelde dig allerede nu!
Tilmelding kan ske ved henvendelse i Biecentret tlf.: 97115260, eller på mail biecentret@mariagerfjord.dk.
Tilmeldingsblanket kan findes på side 37-38 her i Bie Tidende.
Betaling ved tilmelding.
Arrangeret af Biecentret og BOF aftenskole om dagen