Torsdag den 4. juni, afgang fra Biecentret kl. 8.30 – årets udflugt for medlemmer
Pris 350 kr.
Tilmelding senest 25/5 på 9711 5260 eller biecentret@mariagerfjord.dk
På årets tur for medlemmer skal vi besøge Fængslet i Horsens, et af Danmarks mest markante fængselsanlæg. I mere end 150 år – fra 1853 til 2006 – husede fængslet nogle af landets hårdest dømte forbrydere.
I dag er Fængslet ikke længere et sted for straf, men et oplevelses- og kulturcenter og Danmarks største fængselsmuseum, hvor historien stadig kan mærkes i væggene. Vi får mulighed for en guidet tur, hvor vi går ad de samme korridorer, ser celler i original stand, hører fortællinger om hverdagen bag lås og slå – og møder historien om spænding, håb, flugt og overlevelse.
Vi gør holdt på vej til fængslet, hvor vi får formiddagskaffe og rundstykker. Vi spiser frokost på Restaurant Oksen, hvor vi skal nyde deres store og eksklusive brunch- og frokostbuffet.
På vej hjem kører vi omkring Den Genfundne Bro, hvor vi får serveret vores medbragte kaffe og kage.
Forventet hjemkomst kl. 16.30