Min mormor og farmor
Lone Broholms mormor var polsk flygtning. Hendes farmor var gårdmandsdatter fra Vestsjælland. Hun er vokset op med disse to meget forskellige bedstemødre. Først da hun blev ældre, forstod hun deres og hendes egne forældres livsbetingelser.
Lone Broholm vil først og fremmest fortælle sin mormors historie – den stadig aktuelle og barske beretning om et menneske, som skilles fra familien og tvinges på flugt. ”Når et gammelt menneske dør, dør et helt bibliotek”, så vi skal være nysgerrige og fortælle, mens vi kan.
… og altid huske – at en historie altid har flere vinkler.